Startside

 

På denne side får du en introduktion til Tai Chi Chuan
 

Hvad er Tai Chi Chuan?

Tung Ying-Chieh pic01 Tai Chi Chuan er mange ting - for nogle en kampsport, for andre en selvforsvarsform, meditation, gymnastik, terapi etc.
For de fleste, der dyrker Tai Chi er det en blanding af flere ting, men mest af alt en sikker vej frem til et bedre helbred både psykisk og fysisk.

 

 

Er Tai Chi Chuan altid langsomt?

Tung Ying-Chieh pic02

Nej - "formen" eller "slow set" er ganske rigtigt en langsom og simpel version af gammel kinesisk krigskunst, men de øvede elever studerer også en lang række bevægelser og sæt, som er hurtige eller en kombination af hurtig og langsom.
Også våbenformene (sabel, sværd, stokke og lanse) indeholder både hurtige og langsomme bevægelser - på en gang yndefulde og alligevel kraftfulde.


 

Hvor kommer Tai Chi Chuan fra?

Tai Chi Chuan har sin oprindelse i det gamle Kina. Kina har altid ligget i krig. Med tiden blev det at føre krig forfinet til en kunstart - krigskunst. Krigskunsten blev blandet med filosofi, eksempelvis taoisme og ender op som forskellige kampstilarter. Hver by eller hver stor familie havde sin egen stil med sine egne hemmeligheder, som blev holdt inden for familien. Kun familiens sønner blev undervist, da pigerne jo senere ville blive giftet bort til andre familier. Først et stykke op i 1800 tallet begyndte der at komme lidt opblødning i dette system, og Tai Chi begyndte at udbredes.

Yang Lu-Chan var den første uden for Chen familien som fik lov at lære Chen familiens Tai Chi. Yang Lu-Chan's barnebarn, Yang Cheng-Fu mente at flere skulle have mulighed for at lære Tai Chi, specielt på grund af det's helsebringende funktion. Derfor ændrede han på den Tai Chi, han havde lært, fjernede de komplicerede og hurtige bevægelser og samlede det vi i dag kender som "den langsomme form". Yang Cheng-Fu er den første, som begynder at undervise Tai Chi til "almindelige mennesker", og det er da også først op i 19 hundrede tallet, at elever uden for Kina begynder at kunne få undervisning i Tai Chi Chuan.

 

Hvad er Tung familiens Yang Stil?

Tung Ying-Chieh pic03 Det er den Yang Stil Tai Chi Chuan som i dag videreføres af Tung familien. Tung Ying-Chieh var elev af Yang Cheng-Fu, og er den person, som førte Yang Stilen ind i Tung familien. I dag er Tung familiens overhoved, Mester Tung Kai Ying, søn af Tung Hu-ling og barnebarn af tidligere Mester Tung Ying-Chieh.
Der findes også andre stilarter, som mere eller mindre ligner Yang Stilen. Eksempelvis kan nævnes Chen-stil, Wu-stil og Sun-stil.
Tung familiens Yang Stil er i dag den største, dvs. den stilart som på verdensplan har flest udøvere. Yangstilen er også grundlaget for mange af de simplificerede stilarter, som i dag opleves i Kina. Eksempelvis er 24 bevægelses sættet, også kendt som Peking Stilen, sammensat af bevægelser fra Yang Stilen.


Gå til toppen af siden