På denne side fortæller vi lidt om Push Hands
- "skubbe hænder".
Push Hands er en to-mands øvelse, hvor alle elementer fra formen og de andre
sæt kan benyttes.

Alle grundreglerne i Tai Chi studeres, mens vi håndled mod håndled laver en
vandret cirkel imellem os. Hvis partneren kommer for langt frem, tilbage, til siden
eller overtræder en anden af Tai Chi'ens regler vil der et kort øjeblik opstå
et svagt punkt. Vi benytter dette korte øjeblik til at sætte vores angreb ind.
Hvis vores modstander planlægger et angreb, sætter
vi ind med et modangreb, inden han når at få os ud af balance.

Push Hands er øvelser, hvor vi hjælper hinanden med at fornemme, hvor vi
har størst behov for træning.

I Push Hands har teknik en langt større betydning end styrke og
størrelse, thi ifølge de gamle læresætninger kan 4 gram flytte 1000 kilo (egentlig
4 ounce og 1000 pound)

Push Hands øvelserne findes både som enkelt- og dobbelthånds øvelser.
Gå til toppen af siden